Frederikshavn

Frederikshavn er en charmerende havneby på den jyske halvøs nordøstkyst i det nordlige Danmark.

 

Tag din bil fra Gøteborg til Frederikshavn, og udforsk byen og det, der ligger i nærheden – Frederikshavn er det perfekte udgangspunkt for udforskning af Nordjylland. Besøg en af Danmarks længste gågader, hvor du kan finde stilfulde forretninger, specialbutikker og delikatesseforretninger samt et stort udvalg af restauranter og barer – prøv den lokalt bryggede øl hos Jerry's eller tag på pubturen Frederikshavn Beerwalk. Tilbring dagen på Palmestranden, tag på et caribisk strandeventyr på The Reef Hotel & Resort, kom tæt på naturen, besøg Bangsbo Botaniske Have og nyd et væld af oplevelser til lands og til vands.

 

Vi anbefaler at starte med en fantastisk udsigt over byen med en tur til Pikkerbakken, den unikke udsigtsplatform, hvor du har uforstyrret udsigt over Frederikshavn, havnen og Hirsholmene, med udsigt til både Sæby og Skagen. Når vejret er godt, kan du endda se hele vejen til Læsø. Lige syd for Pikkerbakken ligger Bangsbo Fort, kør dertil, og tag en guidet rundtur, hvor du vil se kanonerne og bunkerne og lære om den rolle, Frederikshavn spillede i forskellige krige gennem historien. 

 

Ingen tur til Frederikshavn er fuldendt uden en tur til Palmestranden, Danmarks mest eksotiske strand med sine svajende palmer og kridhvide sand. Den ligger lige nord for Frederikshavn, og er et fantastisk sted til at tilbringe lidt tid på, nyde en picnic samt lidt sol og svømning i det lave vand. Du kan endda spille beachvolley på banerne dér. Husk at smage noget Guf, en slags candyfloss i iskiosken! Er du på besøg med børn og efter at have tilbragt tid på stranden, så tag en tur til Fun House Frederikshavn, som ligger lige ved siden af Palmestranden, de vil elske alle legene og de sjove aktiviteter. Rønnerhavnen beliggende lige nord for Palmestranden er omgivet af hyggelige fiskerhuse og er populær blandt sejlere og lystfiskere. Mens du er der, skal du besøge Pennas Restaurant og forkæle dig selv med den dejlige klassiske danske ret, Stjerneskud. Endnu en fantastisk strand, hvor du måske kunne tænke dig at tilbringe lidt tid, er “Den Danske Ørken” eller Råbjerg Mile. Stranden ligger kun 32 km nord for Frederikshavn på vej mod Skagen og har Nordeuropas største sandklit. Udsigten fra toppen er spektakulær.

 

Frederikshavn Kunstmuseum udstiller både dansk og international kunst og afholder en række udstillinger, der er et besøg værd. Museet rummer over 500.000 ex libris (bogejermærker), som er verdens største samling. Børn kan komme ind på alle museer i Frederikshavn gratis! En anden god måde at tilbringe tid på i Frederikshavn er på den familievenlige gård på Museet Sognefogedgården, der ligger ca. 3 km vest for Frederikshavn. Du kommer til at lære så meget om det gamle landbrugsliv på dette lille autentiske og levende museum. Voergaard Slot er et smukt renæssanceslot i Dronninglund. Det er gennemsyret af historie, berømt for sin kunstsamling og ligger ca. 20 minutters kørsel fra Frederikshavn. Lær om de gamle historier om Ingeborg Skeel og Stygge Krumpen, og du kan endda besøge fangehullet.

 

Hvis det lige er dig at udforske naturen, vil Frederikshavn ikke skuffe dig. Der er mange fantastiske cykel- og vandreruter, og hvis du kommer forbi turistkontoret for enden af Stenabroen i Frederikshavn, kan du finde nogle kort der, som kan hjælpe dig med at finde vej. Hærvejen er en 500 km lang cykelrute, der løber fra Frederikshavn til Padborg ved den tyske grænse. For at gøre det “nemmere” er ruten inddelt i etaper, så du kan tage en etape ad gangen – det er Frederikshavns svar på den spanske Camino! Kan du lide at fiske, så tilbring en dag på Nordre Mole. Den lange mole er et populært fiskested, hvor du kan tilbringe dagen med at fange havørred, torsk, sild og makrel, mens du ser færgerne komme og gå. Hvis golf er din lidenskab, hvorfor så ikke spille en runde i Frederikshavns Golfklub? En smuk bane omgivet af søer og vandløb og med mange udfordrende og spændende huller. Den har en fantastisk restaurant, ProShop, træningsområde samt en overdækket driving range og 2 putting greens.

 

Den charmerende fiskerlandsby Strandby lige syd for Frederikshavn kan nemt nås på cykel og er et ideelt sted at nyde lidt friskfanget fisk og en dansk is. Den har mange fantastiske restauranter og en moderne lystbådehavn, som du kan hygge dig i. En tur, hvor du kan opleve den enestående natur, landskaberne og roen i Hirsholmene, en øgruppe bestående af otte øer, hvoraf den ene, Hirsholm, er beboet, er en god måde at tilbringe dagen på. Kom til øgruppen ved at forudbestille på seadog.dk eller hos turistkontoret.

 

Leder du efter et skønt sted at bo i Frederikshavn? The Reef Hotel & Resort tilbyder en 1.500 kvm stor caribisk vandpark med rutsjebaner, vandfald og opvarmet udendørs pool, perfekt for alle aldre. Bemærk venligst, at vandparken og fællesarealerne er under renovering frem til sommeren 2025, hvor en ny restaurant også åbner. Lidt støj kan forekomme i forbindelse med renoveringen, men hotellet er fortsat åbent.

 

Frederikshavn, så meget at se, så meget at lave!

Frederikshavn er en charmerende havneby på den jyske halvøs nordøstkyst i det nordlige Danmark.

 

Tag din bil fra Gøteborg til Frederikshavn, og udforsk byen og det, der ligger i nærheden – Frederikshavn er det perfekte udgangspunkt for udforskning af...

Læs mere Læs mindre

Denne tilbudskode kræver en sikkerhedsnøgle

Billede af overnatningsstedet

Jutlandia Hotel

Billede af overnatningsstedet

Hotel Frederikshavn

Billede af overnatningsstedet

The Reef Hotel & Resort Frederikshavn

Billede af overnatningsstedet

Park Hotel Frederikshavn

Find flere destinationer

Kundeservice

Har du spørgsmål eller brug for hjælp med din reservation? Find svarene på de mest almindelige spørgsmål i vores Ofte Stillede Spørgsmål.