Når det kommer til kultur, er Kaunas i en klasse for sig!
Den Europæiske Kulturhovedstad i 2022 er dér, hvor det hele sker. Litauens næststørste by er måske også dens mest autentiske. Arkitekturmæssigt er byen kendt for sine stort set intakte mellemkrigsbygninger, som har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke. Dens beliggenhed ved mundingen af Litauens to største floder og ved krydset af landets vigtigste veje gør byen til et afgørende forbindelsespunkt. Og kulturelt? Først og fremmest har byen syv universiteter. Så man kan vist godt sige, at det er en klog by …
Med over 35.000 studerende i løbet af semesteret er Kaunas et centrum for liv og læring. Og hvor du finder studerende, finder du også et blomstrende café- og restaurantliv. De studerende er også livsnerven i et blomstrende kulturliv med festivaler og arrangementer, der omfatter alt fra operetter til moderne dans og enhver form for musik. Gadekunsten her er gået fra at være uønskede, ulovlige gademalerier til at være Kaunas-karakteristiske. Det er gratis at gå rundt i gaderne og beundre værkerne. Vi tror, du vil blive imponeret.
Ud over at være en by spækket med historie og viden har Kaunas også et væld af museer og gallerier. Du kan udforske alt fra folkemusikkens historie og den litauiske kongefamilie, rejse gennem tiden til en art deco-lejlighed fra 1929, kigge på samtidskunst, lære om Den Store Krig eller besøge en atombunker.
Der er endnu tydelige spor af Kaunas' militærhistorie, og byen er stadig omgivet af en fæstning – faktisk et par stykker! Historienørder opfordres til at lære om planerne for at forvandle Kaunas til et kæmpe fort, og hvorfor disse planer slog fejl. Du kan tage en guidet rundtur på det Niende. Fort, hvor du vil få en forståelse af den interessante og karakteristiske arkitektur og besøge et utroligt monument for ofrene for fascismen.
Selvom Kaunas uden tvivl er en indlandsby, vil du blive overrasket over at finde ud af, at den faktisk har et par strande! Lampėdžiai er en af de lokales favoritter til at hænge ud og bade, og du kan også campere her. Lej en kajak, cykel, kano eller et wakeboard – wakeboardparken har en af de længste baner i Europa – eller udforsk eventyrparken. Perfekt til aktive sommerdage.
Litauens traditioner inden for badning og saunabehandlinger går tilbage til oldtiden, og fordelene rækker langt ud over stresslindring og holistisk sundhed. Lige nu har Kaunas et fremragende ry som en spa- og wellnessdestination. Besøgende fra hele Europa rejser til sundhedsklinikker her for en række forskellige behandlinger og for at restituere og drage fordel af de mange sundhedscentre og spa-wellness-eksperter, der arbejder i hele byen. Hvad kunne være mere afslappende end en dag tilbragt i varmtvandsbassinet efter en ekspertmassage?
Du kan forlænge dit ophold uden at sprænge budgettet: Kaunas' hoteller er nogle af de bedste, du får for pengene i Europa. Udforsk en by, der er kompakt, grøn, ren og levende, og oplev lidt kultur, mens du er her. Vi er overbeviste om, at du vil tage derfra og føle dig genopfrisket.
Når det kommer til kultur, er Kaunas i en klasse for sig!
Den Europæiske Kulturhovedstad i 2022 er dér, hvor det hele sker. Litauens næststørste by er måske også dens mest autentiske. Arkitekturmæssigt er byen kendt for sine stort...