"Howay man" – kom så! Velkommen til Newcastle: En by for alle.
Newcastle upon Tyne og nabobyen Gateshead er bygget på en solid maritim tradition. Byerne var engang knudepunkter for skibsbygning og fabriksvirksomhed, og nu er området et blomstrende centrum for erhvervsliv, kunst og videnskab. Vi tror, du vil genkende den ikoniske Gateshead Millennium Bridge, der strækker sig over floden Tyne, men der er meget mere at opdage …
Faktisk er byerne forbundet via syv ikoniske broer, og på kajen, der nu er istandsat, finder du scener og museer, der tiltrækker både lokale og turister. Hvis det er din første tur til Newcastle, er en rundtur til fods en fantastisk måde at lære denne historiske by at kende på – City Highlights-rundturen hjælper dig med at få et overblik over byen og begynde at udforske den rige arv, der gør dette sted helt unikt.
I hjertet af byen tårner Grey's Monument sig op over Grainger Town, og dette steds stilfulde gader er hjemsted for elegante nyklassicistiske bygninger, herunder Theatre Royal, samt shoppingmuligheder, der byder på alt fra stormagasiner til Grainger Market fra det 19. århundrede. Newcastle vågner virkelig op til dåd om aftenen – særligt her, hvor folk strømmer til gammeldags pubber, cocktailbarer og prisvindende restauranter.
Lidt mod syd finder du Newcastle Castle. Selvfølgelig er dette slottet, der giver byen sit navn, men det har et også par overraskelser i vente – herunder en imponerende udsigt over floden. Det er et godt mål for en fantastisk eftermiddagsudflugt for hele familien – børn vil elske at lære om slottets "superhelte", og du er velkommen til at nyde en picnic på grunden.
I nærheden ligger også Discovery Museum, som blev grundlagt i Exhibition Park i 1934 som det første naturvidenskabelige museum uden for London. Her kan du rejse gennem byens maritime, videnskabsmæssige og teknologiske historie og gå gennem historien om Newcastle fra romertiden til starten af det nye årtusinde.
Newcastle er også kendt for sine uafhængige bryggerier, mikropubber og ølhuse. Kendere af specialøl vil her være i deres rette element og kan udforske en spændende række pale ales, fadøl og IPA'er. Du kan tage på en rundvisning på bryggeriet og få førstehåndsindsigt i håndværket. Her kan du også finde sociale arrangementer og pop-op-markeder.
Hvis du vil lidt væk fra byen, ligger Newcastle i hjertet af et spektakulært landskab og langs en fantastisk kystlinje. Jesmond Dene er en smal skovklædt dal og en oase med fred og ro, selvfølgelig med maleriske vandfald.
Hvis du rejser i bil til Newcastle, vil vi varmt anbefale en køretur til Beamish Museum nær Stanley for at træde tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. Dette levende friluftsmuseum er en stor fornøjelse at gå på opdagelse i – du kan besøge originale bygninger fra perioden, købe lidt pic'n'mix eller fish and chips, og endda stige på en bus fra 1950'erne. Det her er for børn i alle aldre! Og din entrébillet er gyldig i 12 måneder, så du har en undskyldning for at komme tilbage igen og igen.
"Howay man" – kom så! Velkommen til Newcastle: En by for alle.
Newcastle upon Tyne og nabobyen Gateshead er bygget på en solid maritim tradition. Byerne var engang knudepunkter for skibsbygning og fabriksvirksomhed, og nu er området et blomstrende...