Kun i Skandinaviens andenstørste by kan en familie blande sig med aberne i videnskabscentret, køre rutsjebane og tage bussen direkte ud på vandet, før det overhovedet er blevet frokost-tid. Gøteborg er med sine åbne udendørsarealer, adskillige legepladser, gæstfrie restauranter og uendelige steder at udforske en af Europas bedste familie-destinationer til en storbytur.
Det er en fornøjelse for børn og barnlige sjæle i alle aldre at gå på opdagelse i denne indbydende by. Her er blot nogle af byens bedste aktiviteter, events og destinationer for familier.
Det er en fornøjelse at gå på opdagelse i Slottsskogen med sin enorme legeplads Plikta og en gratis zoo med elge, pingviner med mere. Det grønne område på 137 hektar er kronjuvelen blandt Gøteborgs elskede parker og et perfekt sted at nyde naturen uden at forlade byen. Sammen med et smukt netværk af skovstier finder du en labyrint af hæk, flere legepladser, en minigolfbane, skovturspladser, bålsteder, storslåede panoramaer og selvfølgelig flere boder, der serverer hotdogs, is og vafler.
I 2023 kan Liseberg fejre sine 100 år og vil helt sikkert glæde besøgende i alle aldre. Skandinaviens største forlystelsespark er hjemsted for tårnhøje rutsjebaner og børnevenlige forlystelser samt gode muligheder for mad, spil som i tivolier og koncerter. Uanset om du er her for at få adrenalinen til at suse eller bare nyde en forestilling med parkens ikoniske kaniner i Kaninlandet, er intet besøg fuldendt uden en tur i Lisebergs pariserhjul, hvor du får en enestående udsigt over Gøteborg. Som ekstra bonus forvandles parken til et særligt uhyggeligt sted i anledning af Halloween og bliver så til et af Skandinaviens største julemarkeder om vinteren.
En tropisk regnskov fyldt med aber i hjertet af Skandinavien? Hajer og rokker, der svømmer rundt øverst i en høj bygning? På videnskabsmuseet Universeum er alt muligt. Din familie vil have det sjovt med at blande sig med dyrelivet i den indendørs regnskov på flere etager og se de tropiske fisk svømme i akvariet. I vil slet ikke opdage, hvor meget I lærer! Dette videnskabsmuseum i verdensklasse har også udstillinger om helbred, rumrejser, teknologi med mere, hvilket gør det til et af de mest spændende lærerige oplevelser i byen.
Gøteborgs Naturhistoriska Museum ligger bekvemt på en bakketop over Slottsskogen, og der udstilles smukt konserverede dyr, som spænder over 3,8 mio. års evolution på jorden. Her finder du fossiler af dinosaur, udstoppede fugle med mere fra jordens have, savanner og bjerge. Det er også hjemsted for en af Gøteborgs mest berømte indbyggere: en 16 meter lang, fuldt konserveret hvalkalv. Selvom myten i byen er, at der er en café inde i dens mave, er det ikke sandt. På den nærliggende legeplads Plikta er der dog en kopi med et et lille bord inde i maven, hvor man kan tage sig en lille hyggepause.
Med inspiration fra den elskede svenske forfatter Gunilla Bergströms mest berømte figur er Alfons Åbergs Kulturhus skabt som et interaktivt lærings- og legecenter. Som sin navnebror fokuserer Kulturhuset på værdier som “venlighed, glæde og nysgerrighed” i et interaktivt rum, hvor læring, historiefortælling, optræden og fantasi lever side og side. Besøg samtidig den tilstødende Trädgårdsföreningen (se efter den “hemmelige” legeplads i midten) og få to fantastiske kulturoplevelser i en.
Gøteborg er en by fyldt med parker, såvel store som små. Spredt over hele byen finder du minigolfbaner, der giver god adspredelse med en hurtig runde golf og is. Du finder bl.a. baner ved siden af fodboldbanerne i Heden Park og i nærheden af den lille sø i Slottskogen.
Som så mange turistbusser passerer Ocean Bus, som er malet som en haj, de fleste af Gøteborgs mest ikoniske områder og seværdigheder. Men bedst som du tror, at du sidder på en helt almindelig rundtur, kører Ocean Bus direkte i Göta-elven: Med et forvandles din bustur til en sejltur. Det er en unik måde at se byen fra forskellige vinkler på og forvandler almindelig sightseeing til noget spændende.
Gøteborg er berømt for mange ting, men byen er særligt stolt af sine historiske kanaler og sine “far-jokes”. De to forenes i Paddan-rundturen, hvor værten på en tur rundt i kanalerne og langs havnefronten har en forkærlighed for leg med ord og jokes. En dag på vandet er altid en fornøjelse. Paddan er en perfekt måde at give børnene lidt kultur samtidig med, at de har det sjovt og griner på hele turen.
Har du lyst til at opleve et vintereventyrland hele året rundt? Det er altid vinter i Skidome, og sneen er altid klar til skiløbere i alle aldre. Skidome har velplejede pister og små bakker, der byder på slalomoplevelser for alle. Det er et dejligt sted at køle ned på en varm sommerdag eller søge ly for regnen om vinteren. Der er mulighed for skileje og undervisning, så du ikke behøver at pakke dit eget udstyr for at nyde denne unikke oplevelse.
I perioden 2.-5. juni overtager Gøteborgs Jubileumsfirande Frihamnen-området og byder på livemusik. dans, udstillinger med mere. Med shows fra pop til klassisk, et besøg fra kongefamilien og et bredt udvalg af lækkerier bliver det helt sikkert en af sommerens største familie-arrangementer. Ovenikøbet er det helt gratis og åbent for alle aldre. Tillykke med fødselsdagen, Gøteborg!
Klik her for at se hele listen over familievenlige events i anledning af Gøteborgs 400-års jubilæum.